Ledningsfri støvsuger Test 2019

463
ledningsfri støvsuger test

Er du træt af at slæbe rundt på tunge støvsugere, ridse dørkarme, og konstant skifte stikkontakt under rengøringen? Så kan det være du skal overveje at investere i en ledningsfri støvsuger. Mange mennesker er efterhånden begyndt at fokusere mere og mere på mobilitet og effektivitet, og det er kun naturligt at vores husholdningsmaskiner begynder at følge trop. Nu har du med al sandsynlighed nok hørt mange forskellige ting om ledningsfri støvsugere. Blandt andet at de ikke er kraftige nok, at de ikke holder strøm, og at det kun er et supplement til en ”rigtig” støvsuger.

Og selvom det måske var rigtigt nok for et par år siden – så vil vi vove den påstand, at markedet har ændret sig gevaldigt i løbet af de senere år. Både indenfor batteriteknologien som jo er en væsentlig del af en ledningsfri støvsuger, men også i kraft af at flere og flere respekterede fabrikanter er begyndt at producere ledningsfri støvsugere. Det betyder at du faktisk i dag kan få ledningsfri støvsugere der mere end matcher sugestyrken ved traditionelle støvsugere – og som har batteri nok til hele huset.

Hvad er ledningsfrie støvsugere?

Det siger lidt sig selv, at en ledningsfri støvsuger er en støvsuger uden ledning. I stedet for at de skal være tilsluttet en stikkontakt, er de i stedet udstyret med et genopladeligt batteri.

Langt de fleste ledningsfri støvsugere er af den såkaldte ”skaft” type, hvor du har et langt tyndt skaft, hvor der på enden sidder et børstehoved. Grunden til at det er sjældent at finde ”fuldblods” støvsugere i ledningsfri model er, at der skal ret meget kraft og energi til at drive en kraftig sugemotor. Og da dette vil dræne batteriet i løbet af få minutter, er producenterne kommet på et smart tiltag. De fleste ledningsfri støvsugere er udstyret med et børstehoved, der sørger for at hvirvle støv og snavs op af skaftet, til den deciderede støvsuger. På denne måde sparer man en del på kraften og strømmen, og du kan få længere batteritid på én enkelt opladning.

Typisk bruger folk en ledningsfri støvsuger som et supplement til en traditionel støvsuger. Dette kan der være flere grunde til. Ofte kan det være svært at finde en støvsuger der har et stort nok batteri til at komme igennem hele huset, og nogle gange er den mindskede sugeevne ikke nok til at udføre jobbet. Her skal det dog nævnes, at der på det seneste er kommet en del forskellige modeller på markedet, der absolut kan matche traditionelle støvsugere på sugeevnen – også uden at det medfører en ubrugeligt kort batteritid.

En af de ting du skal holde øje med, når du leder efter en test af ledningsfri støvsuger, er helt klart hvor kraftig motoren er, samt hvor lang batteritid der er på maskinen. Dette er nogle af de vigtigste parametre, for om du bliver glad for dit nye køb.

Derudover er der mange andre, mindre vigtige ting du med fordel kan holde øje med, heriblandt hvor nemt det er at oplade støvsugeren. Mange modeller kommer med forskellige former for standere, hvor du enten kan hænge den på væggen, eller benytte en gulvstander – men nogle modeller er også blot udstyret med et ladekabel, og det kan for nogen synes som værende en knap så intuitiv løsning. Derfor skal du holde øje med hvad dine behov er, når du leder efter et godt ledningsfri støvsuger tilbud, og du kan med fordel også gå ind på forhandlerens hjemmeside og se hvilke former for ekstraudstyr der kan fås.

Hvordan virker en ledningsfri håndstøvsuger?

ledningsfri støvsuger testSom nævnt tidligere virker en ledningsfri støvsuger, ved at der er et batteri i stedet for en ledning. Typisk består disse støvsugere af to dele. Selve motoren (suge-enheden), og skaftet. Skaftet er der primært for at det er lettere for dig at støvsuge gulvet, men er i princippet ikke andet end et langt plastikrør med en børste forneden. Der hvor du kan mærke forskel på kvaliteten, er på selve ”maskinen”, eller rettere sagt hjertet i maskinen. Disse støvsugere kan ofte tages ud af skaftet, og bliver derved hurtigt lavet om til en ledningsfri håndstøvsuger. Det er praktisk til når man skal støvsuge sofaen, bilen, sengen eller andre ting, og ikke har behov for at gå rundt med resten af maskinen.

Det er imidlertid også her der ofte er stor forskel i kvaliteten på de forskellige støvsugere. Egentlig fungerer den ved at du har en motor, der sørger for at suge luft ned i en opsamlingsbeholder, og ud igennem et filter. Som hovedregel kan du gå ud fra, at jo bedre filtret er, jo renere er dit hjem når du har støvsuget.

Grunden til at der er så stor forskel på de forskellige støvsugere, er at der er vidt forskellige måder at lave disse filtre og opsamlingstanke på. Det du blandt andet skal være opmærksom på, er hvor nemt det er at holde filtret rent, om det kan vaskes – eller om det skal udskiftes helt efter en rum tid, og hvor effektivt filtret er. Sidstnævnte er i særdeleshed relevant hvis du døjer med allergier og astma, eller har mindre børn i husstanden.

Her skal du gerne gå efter så godt et filter som muligt. Typisk vil producenten gøre dig opmærksom på det, hvis filtret er af en særlig allergivenlig type – eksempelvis HEPA filtre.

Hvilken ledningsfri støvsuger er bedst i test?

Der er mange forskellige aspekter man skal holde øje med, når man skal ud og finde sin nye støvsuger. Som udgangspunkt vil du altid få det bedste resultat ved at vælge en støvsuger fra en pålidelig fabrikant. Det er ofte også her du finder de nyeste og mest innovative tiltag, der kan gøre det en lille smule lettere – og i nogle tilfælde sjovere – at holde huset rent.

Noget af det du skal være opmærksom på, er uanset hvad, om batteritiden er lang nok til at du kan nå at støvsuge hele huset. Der er ikke noget værre end at løbe tør for strøm midt i en støvsugning, for blot at skulle sætte maskinen tilbage i laderen igen. Typisk vil de fleste tests fortælle om batteriets størrelse, både nævnt i mAh, men de vil også i langt de fleste tilfælde veksle dette om til noget der er lidt lettere at forholde sig til – nemlig hvor lang tid støvsugeren kan køre på en enkelt opladning.

Du skal også være opmærksom på, at langt de fleste ledningsfri støvsugere er lavet til klinker, trægulve og lignende. Det er muligt at finde nogle, der også kan håndtere tæpper – men det er langt fra alle sammen. Derfor er det vigtigt at du holder øje med dette, hvis du har gulvtæpper derhjemme.

Så for at sige det på en simpel måde: Den bedste ledningsfri støvsuger, er den der passer bedst til dig. Og da man kan have stort set lige så forskellige behov, som der er forskellige modeller at vælge imellem, vil det i sidste ende altid være noget du selv er nødt til at vurdere. Vi vil dog anbefale at du grundigt og nøje overvejer, om du vil bruge støvsugeren som en ”ekstra” ting i hjemmet, eller om den skal erstatte den traditionelle støvsuger med kabeltromlen. Skal det være din nye, primære støvsuger, så skal du forvente at prisen er en anden, end hvis den blot skal bruges som supplement – både fordi du skal have en bedre batterilevetid og en kraftigere motor, men også fordi du her ofte får en støvsuger i højere kvalitet – hvilket er ønskværdigt når den skal bruges meget.

Hvordan finder jeg den bedste ledningsfri støvsuger?

Den bedste ledningsfri støvsuger, er som førnævnt den der passer bedst til dit behov. Men hvis vi skal droppe den filosofiske tankegang et øjeblik, så er der ingen tvivl om at det smarteste og hurtigste sted at finde din nye støvsuger, med al sandsynlighed vil være online. Her får du typisk det største udvalg, de bedste priser – og så er det ofte muligt at læse produktanmeldelser lavet af andre brugere. Her er du også sikker på, at den støvsuger du vælger rent faktisk passer til dit behov, og ikke bare er den som sælgeren i butikken anbefalede, for di de havde ophørsudsalg.

I nogle tilfælde er det også muligt at bestille direkte fra producenten. Dette afhænger lidt af hvilket mærke der er tale om.

Det er altid en fordel at bestille direkte fra producenten, da du her i langt de fleste tilfælde vil få en bedre garanti end hos mange andre forhandlere. Ofte endda med en forlænget garantiperiode, eller med mulighed for forlængelse ved en lille meromkostning. På denne måde er du sikret at producenten er til at få fat i, hvis der skulle opstå problemer med dit produkt længere hen ad vejen.

Vi anbefaler imidlertid, at du holder din shopping her i landet. Ofte kan man blive lokket til at købe elektronik og andre varer billigere fra udlandet, men det kan sjældent betale sig i de ekstra fragtomkostninger, eventuelle udgifter til told – og en meget avancerert og omstændig returneringsproces, hvis der skulle opstå problemer. Det er også ofte svært at sammenligne de danske garantivilkår med andre landes, så på lige netop dette punkt, er det nok bedst at shoppe indenfor landets grænser.

Fordele og ulemper ved ledningsfri støvsuger

Fordelene ved en ledningsfri støvsuger, er helt sikkert at du slipper for at skifte stikkontakt under støvsugningen. Derudover kommer vi heller ikke udenom at det er en langt mere mobil og fleksibel løsning. Særligt i et hjem med mange trapper og kroge, kan det være en rigtig god ide at investere i en ledningsfri støvsuger.

Hvis du er ældre eller dårligt gående, kan det ofte være lettere at bruge denne type støvsuger, dels fordi de er mere mobile, men også fordi de er langt lettere end traditionelle støvsugere med ledning.

Du slipper derudover også for at rode med støvsugerposer, da stort set alle ledningsfri støvsugere er poseløse.

Hvis vi skal tage de negative ting ved en ledningsfri støvsuger, så er det helt klart batteritiden. Det behøver ikke været et problem – hvis bare det er stort nok – men hvis du løber tør for strøm midt under en forårsrengøring, tager det ofte mange timer før den er ladet tilstrækkeligt op til at kunne fortsætte. Dette er naturligvis et problem som man ikke har med støvsugere med ledning – men i sidste ende handler det jo altid om hvad dit eget behov er. Hvis du har en 30 kvadratmeter lejlighed, er der nok store chancer for at du kan nå at støvsuge det hele – 4 gange – på en enkelt opladning. Har du derimod et palæ på 300 kvadratmeter, vil du nok komme i knibe med den daglige rengøring.

En anden stor ulempe ved ledningsfri støvsugere, er helt klart også børsten for bunden af skaftet. Det gør faktisk at maskinen minder mere om en elektrisk kost, og ikke som sådan en støvsuger. Hvis du kun skal bruge den til at støvsuge sand og morgenmad op med, så er det naturligvis helt fint – men som en primær støvsuger vil du komme til at opleve problemer med hår og større objekter.

Det er dog værd at nævne at der findes ledningsfri støvsugere uden børste, hvor der til gengæld er en ekstremt kraftig motor på. Disse modeller udfylder det bedste af begge verdener, men prisen er til gengæld ofte derefter.

En ulempe man sjældent kommer udenom når vi taler om ledningsfri støvsugere, er imidlertid hele årsagen til at de kan være ledningsfri; nemlig batteriet. For selvom batterier i løbet af de seneste par år er blevet meget veludviklede, større og mere effektive, så må man forvente at batterier bliver slidte. Det betyder også at du ikke skal regne med at have en ledningsfri støvsuger for evigt. Køber man en traditionel støvsuger fra et velanset mærke, kan man uden problemer have den samme støvsuger i 30 år. Det er absolut ikke sikkert at dette kan lade sig gøre, når vi taler ledningsfri – simpelthen fordi den type batterier der bruges, ikke holder så længe. Dette kan heldigvis afhjælpes i nogen grad – især ved at vælge en støvsuger fra en ordentlig fabrikant – men det kan dog aldrig helt elimineres.

Det betyder også et problem for de af os, der gerne vil køre en grønnere linje. For én af de ting som naturen absolut ikke er glad for, er nemlig lige præcis batterier. Så jo flere batterier vi producerer og bruger, jo større problemer kommer der til sidst til at være på landets genbrugspladser.

Det er klart at det på nuværende tidspunkt måske ikke virker så vigtigt, og det kan også sagtens være at det er os der overdriver, men vi synes dog det er værd at nævne, at der med alle batterier også på et tidspunkt vil komme en afslutning; nemlig når batteriet bliver slidt op.

Hvordan vedligeholder man en ledningsfri støvsuger?

ledningsfri støvsuger bedst i testNogle gange kan man godt risikere, at der er mere vedligeholdelse ved en ledningsfri støvsuger end ved traditionelle modeller. Det skyldes at de typisk er udstyret med børster, og disse børster opsamler skidt og snavs fra gulvet. Typisk er det ikke støv og snavs der er problemet, men du kan opleve problemer i form af lange hår og større objekter. Hvis der er hår der sætter sig fast i børsten, vil den få svært ved at køre rundt, og det kan betyde at du skal rense den ofte.

Afhængig af hvilken model du har købt, kan der være stor forskel på hvor nemt det er at rense børsten. Nogle støvsugere har en indbygget funktion til at rense børsten – typisk ved at man skyder en split eller en lille tap ud, der herefter sørger for at fjerne hår og større objekter. Nogle af dem kan man fjerne helt ved et enkelt tryk, for på den måde at rense den – og så er der naturligvis dem der er lidt sværere at vedligeholde.

Det er typisk de modeller, hvor man skal have skruetrækkeren frem, for at kunne fjerne beskyttelsesdæksler og lignende. Selvom det ikke behøver være noget nævneværdigt problem, kan man dog ikke komme udenom at det for manges vedkommende kan blive til et irritationsmoment.

Man kan lige forestille sig situationen; gæsterne kommer om et kvarter, og du kan lige nå at løbe en runde med støvsugeren. Men halvvejs inde i huset skal du til at skille den ad, for at fjerne hår og andre gode sager fra børsten. Ikke lige det man har brug for, vel? Derfor kan det ofte være dét værd at spendere en lille smule ekstra, for at få en støvsuger der til gengæld er nem at vedligeholde.

Udover børstehovedet er der også tanken man skal tage sig af. Tanken der sørger for at holde sammen på støvet, varierer meget i både størrelse og brugervenlighed. Her skal du være sikker på at den er stor og rummelig nok, til at kunne løbe igennem hele huset – uden at du vel at mærke skal til at tømme den halvvejs igennem forårsrengøringen. Derudover kan tanken være udstyret med forskellige former for filtre, der i nogle tilfælde kan være besværlige at rense og holde rene.

I sidste ende så handler det også meget om hvad du skal bruge støvsugeren til. Skal den erstatte den traditionelle støvsuger med ledning, eller vil du mest bare bruge den som et supplement omkring morgenbordet? Jo mere du forventer at bruge din støvsuger, jo mere brugervenlig skal du sørge for at den er. For når alt kommer til alt, så er den bedste ledningsfri støvsuger den der rent faktisk får klaret opgaven – uden at du bliver frustreret, og uden at den efterlader ”missere”.

Mange af disse ”problemer” kan afhjælpes ved at købe en støvsuger i en ordentlig kvalitet, fra forhandlere der har megen erfaring indenfor produktion at lige netop denne type maskiner.

Eksempelvis er der mange innovative løsninger, på problemet med børstehovedet og rengøring af dette – ligesom der er mange hurtige og nemme måder at tømme tanken i støvsugeren. Noget af det du skal være opmærksom på angående vedligeholdelse, er dog støvsugerens filtre. Nogle af dem er lavet af et plastiknet der blot skal tømmes og rengøres – eventuelt tørres over med en fugtig klud, men der er også nogen der bruger en kombination af stof og plastik. Her vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at skylle eller vaske filtret, for at sørge for at alle partikler og støvfnug er blevet fjernet korrekt. Her er det altid en god idé at læse manualen der medfølger, så du kan se præcis hvordan lige netop din støvsuger skal vedligeholdes.